Den kendte ‘Klovn’-skuespiller har mistet hele sin investering.


Han har mistet den i et koncept, der udelukkende fokuserer på vegetarisk livsstil, hvor han tidligere har været konsulent.

En dokumentar på Netflix, der dykkede ned i helbredsproblemer forbundet med indtagelsen af kød, var katalysatoren for Casper Christensen og hans kone Isabel Friis-Mikkelsen. Filmen fra 2017 fik parret til at prøve at leve en måned på en vegansk livsstil. Men da måneden var omme, var der ikke nogle ændringer og parret har ikke spist kød siden. 

Det var en game-changer for Casper Christensen, der i sin bog fra 2020 fortæller, hvordan kokain-weekender og natteliv var udskiftet med sund kost og spiritualitet. Det var også tydeligt at se på den tidligere natklubejer, der i 2019 investerede i start-up-projektet Simple Feast. Et koncept, der tilbyder vegetariske måltidskasser sendt direkte til din hoveddør og derved gør livsstilen lidt mere overkommelig. 

Udover sin investering fik Casper Christensen også titlen som kreativ konsulent og blev brandets ansigt udadtil.

Se ham i en af firmaets kampagner:

YouTube: Casper x Simple Feast #1

Men trods en beundringsværdig idé og en god start, blev Simple Feast mødt af udfordringer, de ikke kunne overkomme. Nedlukninger under pandemien samt krigen i Ukraine betød, at firmaets bundlinje blev rødere og rødere. Det viste sig blandt andet ved et underskud på over 40 millioner kroner fire år i træk.

Casper Christensen har mistet alle sine penge i investering

I august 2022 valgte Casper Christensen at stoppe sit samarbejde med virksomheden uden at kommentere på årsagen bag. Han beholdte dog sin investering i det. 

Allerede måneden efter meddelte Simple Feast, at de var gået konkurs og drejede nøglen om. Nu er konkursboet blevet udregnet, og firmaet efterlader en gæld på, hvad der indtil videre er blevet anmeldt til 154 millioner kroner.

De penge inkluderer også alt det, Casper Christensen har investeret i Simple Feast, som han er afklaret med er tabt.

“Jeg kan sige, at jeg ikke regner med at få pengene tilbage. Sådan er det,” fortæller Casper Christensen til B.T. 

Han vil dog ikke afsløre, hvor stor en investering han har lagt i det firma, som han engang roste til skyerne.

“Nej, det vil jeg ikke sige. Men det er en del penge. Det kommer jo an på, hvem man er, men jeg vil sige, at for mig er det en del penge,” lyder hans svar.

Casper Christensen understreger dog, at lukningen intet har med ham at gøre, og at han er helt ude af firmaet. Han mener dog, det er er ærgerligt, da han fra starten har haft tiltro til projektet.,

“Jeg er ked af, at det ikke lykkedes, som det var tænkt. Det er et fantastisk projekt. I forhold til min investering kan jeg bare sige, at sådan er det jo en gang imellem med investeringer. Så forsvinder de.”

I december 2022 afslørede Casper Christensen, at han ikke længere lever vegansk og nu er begyndt at spise kød igen. Det er dog stadig sjældent, og han holder sig plantebaseret. Men hvis lysten melder sig, vil han i ny og næ ikke afvise det.