Den tilbagevendte tennisdarling beholder en af landets største priser – selvom det er brud på reglerne
Det kom som et lyn fra en skyfri himmel, da hele Danmarks tennisprinsesse Caroline Wozniacki kunne bringe den store nyhed med offentligheden: Hu vender tilbage til sporten.
Efter at have indstillet karrieren og pakket træningstasken for sidste gang i 2020, gør hun nu comeback til det kommende US Open i august-2023, hvor hun deltager på et wildcard.
Efter at have offentliggjort hendes tilbagetræden fra sporten, blev hun benådet med den største hæder den danske sportsverden kan tilbyde: en indskrivning i Sportens Hall of Fame, som hun modtog i 2023 ved prisuddelingen ‘Sport 2022’, som fandt sted i Herning.
Prisen gives ud til pensionerede danske sportsstjerner, der har levet exceptionelle præstationer inden for sit idrætsområde.
Og netop her fremgår problematikkerne: sportens største pris gives kun til atleter og sportsfolk der har indstillet karrieren, lyder regelsættet på Danmarks Idrætsforbunds (DIF) hjemmeside – burde Caroline derfor ikke få frataget sin plads i Hall of Fame, hvis hun gør comeback i sporten?
Åbenbart er hun undtaget, skriver TV2 Sporten.
DIF har valgt lade Caroline beholde sin Hall of Fame-position, og ønsker hende samtidig velkommen til sportens verden.
– Jeg er sikker på, at da Caroline blev optaget i Hall of Fame, var både hun og vi overbevist om, at hun ikke ville genoptage sin karriere (…) Det er også et af de grundlæggende kriterier for at blive optaget i sportens Hall of Fame. Men det får ikke nogen konsekvenser, fortæller Hans Natorp, DIF-formanden.
Selv glæder Natorp sig til at kunne overvære Wozniacki tilbage på tennisbanen, når hun gør sit første comeback ved den kommende grand slam-turnering, US Open.
– Det viser jo bare, hvor dragende sport er på os alle sammen. Både på os der nyder at se sport og for atleterne (…) Så jeg er selvfølgelig spændt ligesom alle andre på, hvad det er, hun jagter, fortæller han.
Formanden understreger dog, at selvom det altid er skønt at se pensionerede atleter vende tilbage, håber han ikke at det bliver en trend, at Hall of Fame-indskrevne sportsfolk gør comeback.