Statsministeren åbner for første gang op om den frygtelige sygdom

I et stort interview med Fagbladet 3F åbner Mette Frederiksen (S) op et tragisk og nært dødsfald i familien.

Statsministeren måtte nemlig i 2013 sige farvel til sin mor, Annette Frederiksen, der fik konstateret kræft i bughulen, som formentlig var opstået i æggestokken.

– Jeg glemmer aldrig den læge, der som det første sagde til mig: “Du er fra Aalborg, er din mor også det? Er hun vokset op i Øgadekvarteret?” (…) Fordi der åbenbart er en overvægt af kvinder i Danmark med den kræfttype, som kommer fra det her kvarter, lyder det fra statsministeren.

Moren voksede op i Øgadekvarteret nært Dansk Eternit Fabrik i Aalborg, hvor asbest var dagligt brug i produktionen.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse, er asbest også en alvorlig og dokumenteret årsag til kræft i strube, lunger, hjerte, æggestokke og andre steder i kroppen.

– Det er bare for tidligt at dø, fortæller Mette Frederiksen om hendes mor, der døde i en alder af 58 år.

– Jeg vil ikke sige, at jeg er bitter. Men jeg synes, at det er meget, meget, meget svært for de mennesker, der har været syge eller er syge på grund af asbest, og for alle os pårørende, at det er en fabrik og et produkt, der har taget menneskeliv fra os.

Der er fortsat mere end 300 danskere på årligt base, der dør af kræft forårsaget af asbest.