Nu er familien blevet ramt af endnu en diagnose.
I de seneste år har Bruce Willis og hans familie gennemgået en hård tid, efter Hollywood-stjernen først blev diagnosticeret med afasi og senere med frontotemporal demens. Denne udvikling førte til, at han måtte pensionere sig fra skuespillerkarrieren.
Bruce Willis er far til døtrene Rumer Willis på 35 år, Scout LaRue Willis på 32 år og Tallulah Willis på 30 år.
Han har fået alle tre døtre med ekskonen Demi Moore, som han i dag stadig har et tæt forhold til.
I dag danner Bruce Willis par med Emma Heming Willis, som han har været sammen med siden 2009.
Midt i den svære periode med Bruce Willis’ sygdom, har en ny diagnose nu ramt familien.
På de sociale medier deler Tallulah Willis at hun er autist.
Det skriver blandt andet People.
Fredag delte hun en video på Instagram fra dengang hun var lille, hvor hun er med sin far på den røde løber, hvor han bliver interviewet. Her aer hun sin far i ansigtet og nulrer hans øre.
Til videoen skriver hun “Fortæl mig, at du er autist, uden at fortælle mig, at du er autist.”
Hun fortæller desuden at det er første gang, at hun har delt sin diagnose.
Herunder kan du se videoen: