Den garvede skuespiller er klar på at indstille karrieren – og planerne efter er allerede på plads
Selvom 62 er ingen alder i skuespilbranchen, så er det alligevel længe nok til at kunne se tilbage på et CV fyldt med ikoniske og skamroste roller, der har underholdt adskillige generationer.
Det er i hvert fald tilfældet, hvis man hedder Bodil Jørgensen.
Men til trods for en legendestatus indenfor dansk film,- TV og teater, så har den prisvindende skuespiller alligevel haft spekulationer om hvorvidt karrieren snart har nået sin ende.
Hvis man spørger Bodil selv, i et interview med Se og Hør, så er idéen om pension slet ikke urealistisk.
– Jeg nærmer mig jo 67 år, og så kan jeg godt finde på at trække mig lidt tilbage, siger Bodil, der elsker sit arbejde, men hun har også en drøm om at fylde sin hverdag ud med andet end arbejde.
Selvom hun nyder sit arbejde, og kan se tilbage med nostalgi på hendes tid i branchen, så ser hun trods alt frem til at trække sig tilbage – og hun har allerede planer for, hvad kalenderen skal fyldes med.
Skuespilleren fortæller blandt andet, at hun har et ønske om at læse højt for ældre mennesker, hvilket fylder en stor plads i hendes hjerte. Derudover er mere fritid også lig med mere kvalitetstid med familien, blandt andet hendes to voksne børn samt Rigmor på 15 år.
Selvom alderen er høj, er tempoet hos Jørgensen højere. For tiden er hun i fuld gang med Cirkusrevyen samt optagelser på den sidste sæson af hitserien ‘Badehotellet‘ – en serie der har haft stor og lang betydning for skuespillerinden.
– Det har stået på i 11 år. Dengang det begyndte, var jeg kun 50 år. Der er sket meget i mit liv på de år, så det tænker man selvfølgelig over. Og så siger man farvel til alle de ting, når man også siger farvel til Molly.