Nu er der melding fra skadestuen.
I slutningen af oktober måtte Kaspar og Lambang Arianto, som vandt TV 2-formatet ‘Sommerdrømme’ i 2020, smide alt for at haste til lufthavnen.
Årsagen var ifølge SE og HØR, at deres rugemor i USA endte i en for tidlig fødsel.
Kort tid efter kunne de nybagte fædre bringe den glædelige nyhed, at de havde fået deres søn, som har fået navnet Alvar Johannes Mørk Arianto, med hjem.
Men med en nyfødt og to tvillinger er det en udfordring at holde øje med dem samtidig.
For nylig besluttede tvillingerne Java og Atlas sig for at klatre i træer uden voksenopsyn, hvilket resulterede i en uheldig episode.
“De her to bestemte sig for at klatre i træer uden at spørge en voksen først, og Java tog turen på hovedet ned og fik en lille, men meget dyb flænge i mundvigen som resultat,” skriver Kasper i en story på Instagram ifølge Her & Nu.
Hele familien måtte derfor en tur på skadestuen.
“Vi kunne heldigvis undgå sting, og siden da har vi bare brugt dagen på at kramme den nybagte storesøster ekstra meget,” slutter Kaspar med et billede af Java, der viser sit plaster ved munden frem.