Der er en helt særlig grund til, at den garvede dommer har glædet sig til at nå til liveshows i programmet.
I årevis har Thomas Blachman siddet med ved dommerbordet, når ‘X Factor’ ruller over skærmen.
Hvis man er vant til at følge med i programmet, er det derfor nok heller ikke gået nogen forbi, at han ikke er bleg for at sige sin mening. Når Blachman siger hvad han mener, så kommer det i øvrigt sjældent i en særlig venlig indpakning.
Men i år har det – indtil nu – været lidt mere venligt. Men det er der altså en helt særlig årsag til, det fortæller han til HER & NU.
Ifølge Blachman handler det ikke om, at han er begyndt at pakke tingene mere ind. Det handler simpelthen om, at produktionen har valgt at klippe i hans udtalelser.
Derfor har han set frem til, at det nu ville blive tid til liveshows, hvor ingen af gode grunde kan redigere i de udtalelser som kommer.
“De gør mig sødere, end jeg er i virkeligheden. Det er en prioritering fra TV 2. Det er ikke noget, som jeg er herre over,” fortæller Blachman til mediet og fortsætter:
“Der er ingen, der kan redigere i det, som jeg siger nu (til liveshows, red.)” lyder det fra Blachman.
Du kan se X Factor fredag kl. 20.00 på TV 2 og TV 2 Play.