Fans spærrer øjnene op over det vildt-omdelte billede
Danmarks mest populære tryllekunstner er blevet set i en kørestol – men det er der en god årsag til.
I første sæson af TV 2-programmet ’Tabu’ mødte komiker og tryllekunstner Rune Klan blandt andre fire blinde og svagtseende personer for at få en bedre forståelse af, hvordan det er at være blind, og hvor grænsen for humor om synshandicap går.
Når programmet inden længe vender tilbage med en ny sæson, tryktester den kendte komiker atter grænserne for, hvad man kan tillade sig at lave sjov med.
I sæsonens første afsnit møder han fire personer med rygmarvsskade og forsøger at sætte sig ind i, hvordan det er at blive lam og være bundet til en kørestol.
Det skriver BILLED-BLADET.
TV 2 deler i den forbindelse et billede af Rune Klan, hvor han sidder i kørestol, på Instagram.
”Alt bliver en anelse lettere, når vi både kan grine og græde sammen – især når det gælder om at nedbryde tabuer. Det forsøger Rune Klan igen i den nye sæson af ’Tabu’,” lyder det i teksten til billedet.
Du kan se billedet herunder: