Beyoncés og Jay-Zs datter gik i forældrenes fodspor til en koncert i Dubai.

Hun bliver af flere kaldt verdens bedste sangerinde, og i weekenden spillede Beyoncé så sin første koncert i fem år.

Det nyåbnede luksuriøse hotel i Dubai, Atlantis The Royal havde fløjet stjerner og influencers ind fra hele verden for at fejre den nye åbning.

Og modsat det danske ‘Atlantis Rejser’, der fik en over nakken af influencer-parret for dårlig mad og høj musik.

Var der nok ikke så mange klager fra influencere som ‘Kendall Jenner’, “Black Panther”-stjernen ‘Letitia Wright’ og supermodellen ‘Bar Faeli’, da de besøgte Atlantis.

Lokkede med superstjerne

Som et lille lokkemiddel for at flyve ind fra forskellige steder i verden, havde hotellet nemlig lokket med en koncert med Beyoncé.

Koncerten rygtedes at have kostet 24 millioner dollars for hotellet, hvilket svarer til næsten 164 millioner danske kroner.

Ikke nok med, at de fik den tidligere ‘Destinys Child’ at se i halvanden time, så fik “Halo”-sangerinden fint selskab på scenen.

Datteren ‘Blue Ivy’ dukkede nemlig op på scenen og tilsluttede sig sin 41-årige mor under sangen “Brown Skin Girl”, der kommer fra “Lion King”-albummet fra 2019.

Forbudt fotografering

Koncerten er blevet dokumenteret på flere forskellige sociale medier.

Noget, der ellers ikke burde være sket.

For ifølge PageSix blev koncertgæsterne tvunget til at proppe deres telefon ned i små poser, og blev de opdaget i at snige sig til at fotografere, var der reprimander fra sikkerhedsfolkene.

Men man kan jo ikke regne med andet, at hvis man fylder en Beyoncé-koncert med vilde influencers, så skal der nok komme content alligevel.

Sangerinden skulle have fortalt publikum, at hendes mand Jay-Z også var til stede sammen med hendes forældre og parrets femårige tvillinger Rumi og Sir.