Birthe Neumanns mand er også en kendt skuespiller, som også har haft en rolle i Badehotellet.

Fru Fjeldsø er en af de faste karakterer i Badehotellet, og hun har været med i serien siden den første sæson.

Fru Fjeldsø er en skrap dame, som bestemt ved hvad hun vil. Hun siger desuden sin mening, uden at pakke den synderligt meget ind.

I serien har hun ikke en mand, men bor i stedet på hotellet med sin søster, Lydia, som spilles af Sonja Oppenhagen.

Hvis man har set alle de tidligere sæsoner af Badehotellet, så har man også set da Hr. Ploug dukkede op på hotellet. Det skete i sæson 4.

Her er Birthe Neumann som Fru Fjeldsø,Paul Hüttel som doktor Ploug og Sonja Oppenhagen som Lydia i sæson 4 af Badehotellet.

Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Det skriver BILLED-BLADET.

Hr. Ploug var meget betaget af de to søstre og charmede det bedste han havde lært, og det lykkedes ham da også at charmere sig ind på Lydia. De to blev i serien gift, men Hr. Ploug gik bort kort efter.

Olga Fjeldsø var dog ikke sådan lige til at charmere. Men i virkeligheden har HR. Ploug som spilles af Paul Hüttel ikke haft problemer med at charmere sig ind på Birthe Neumann, de to er nemlig gift i det virkelige liv.

De har en datter sammen og kan i år fejre 50 års bryllupsdag.

Birthe Neumann har tidligere fortalt til TV 2, at hun blev særdeles overrasket, da hendes mand pludselig fik en rolle i serien.

“Jeg blev meget overrasket, det må jeg sige. Jeg vidste, at der ville komme en mand ind i vores historie, men det var et chok, at det var Paul,” fortæller Birthe Neumann til TV 2.

Paul Hüttel har medvirket i en lang række danske film og serier, blandt andet havde han rollen som nissen Gyldengrød i julekalenderen Pyrus. Han har også medvirket i blandt andet ‘Hvidsten Gruppen’, ‘Det forbandede år’, ‘Hvidesande’ og mange flere.

Du kan se Badehotellet søndag på TV 2 Play og på TV 2 kl. 20.00.