Den demensramte skuespiller kæmper hårdere end nogensinde med den skrækkelige sygdom.

Det kom som et chok for filmelskere verden over, da skuespilleren Bruce Willis sidste år offentliggjorde sit karrierestop, efter han blev diagnosticeret med demens.

Siden da har hustruen, Emma Herning, holdt verden opdateret med ægtemandens dalende helbred.

Og nu kan Willis’ gode ven, forfatteren og instruktøren Glenn Gordon Caron bringe endnu en trist opdatering på “Die Hard”-stjernens tilstand.

Det skriver New York Post.

Caron fortæller nemlig om den 68-årige skuespillers fortsat dalende kommunikationsevner, der er grænser sig mod total stumhed.

– De første to-tre minutter ved han, hvem jeg er (…) Han er ikke længere særlig verbal. Han plejede at læse rigtig meget, men nu læser han slet ikke. Alle hans sprogevner er ikke længere tilgængelige for ham, fortæller den sørgmodige ven, der siden diagnosen har besøgt Willis hver måned.

Caron fortæller samtidig at han prøver sit bedste på at vedligeholde venskabet til Willis, men at det er svært taget demensen i betragtning.

Instruktøren holder dog modet ved lige, da han stadig kan se spor af kammeraten gemt bag sygdommen.

– Men han er stadig Bruce, og når du er sammen med ham, mærker du, at han er Bruce, og så er du taknemmelig for, han stadig er her. Men hans livsglæde er væk.

Willis og Caron mødte hinanden for første gang i 1980erne, under optagelserne på tv-serien “Moonlighting” (på dansk “De heldige helte”).