Dronning Margrethe skal i næste uge opereres i sin ryg, og i dagene op til operationen ligger to officielle opgaver, Majestæten normalt altid har en vigtig rolle i.
I starten af februar meldte kongehuset ud, at dronning Margrethe skulle gennemgå en større operation, og derfor også måtte aflyse sin vinterferien til norske Gausdal.
Dronningen har nemlig problemer med ryggen.
“Gennem en længere periode har Hendes Majestæt været ramt af problemer med ryggen, og i den seneste tid er situationen forværret. Efter samråd med Rigshospitalets eksperter har Dronningen besluttet at gennemgå en større rygoperation,” skrev kongehuset i pressemeddelelsen, og fortsatte:
“Operationen er planlagt til onsdag den 22. februar på Rigshospitalet i København, hvor Dronningen således også vil være indlagt efterfølgende. I forlængelse heraf forventes et længere genoptræningsforløb.”
På onsdag den 22. februar skal dronning Margrethe på Rigshospitalet gennemgå en større operation i ryggen.
Det blev den 8. februar meldt ud af kongehusets kommunikationsafdeling.
Beskeden kom efter dronningen et par dage forinden havde meldt afbud til en officiel opgave på Nationalmuseet i København.
Kronprins Frederik hjælper dronningen
Frederik tager over
På onsdag i næste uge skal dronning på operationsbordet, og det betyder også, at kronprins Frederik træder til. Det har kongehusets kommunikationsafdeling bekræftet overfor Billed Bladet.
Nu bekræfter kongehusets kommunikationsafdeling overfor kilder, at dronningen på grund af rygproblemerne og den nært forestående operation på mandag den 20. februar og tirsdag den 21. februar vil lade kronprins Frederik overtage sine officielle opgaver.
Mandag 20. er der audiens, og tirsdag den 21. februar er der statsråd, og begge begivenheder finder sted på Christiansborg Slot.