Nu deler Bagedyst-stjernen en sød nyhed.
Tobias Hamann er kendt for at dele en masse billeder af diverse lækre kager på sin Instagram, men denne gang er det en lidt anden en af slagsen, som er i ovnen.
I et opslag på Instagram deler det kendte par, Tobias Hamann og Patricia Thyberg, den spændende nyhed om, at de venter deres første barn. Med et billede, der viser Patricia fremvise sin voksende mave, ledsaget af en kærlig besked, udtrykker parret deres lykke og taknemmelighed.
“En af de HELT store kager er i ovnen herhjemme. Den skal bage ved ca. 37°C grader – helt frem til det bliver efterår,” lyder det i opslaget.
Læs også: X-Factor-stjerne i modvind: Folk raser over aprilsnar
Nyheden om det vordende forældreskab har modtaget en bølge af støtte og lykønskninger fra både følgere, familie og venner. Også på Patricias story efterfølgende takker hun alle sine følgere for den varme modtagelse af nyheden.
Parret valgte at offentliggøre nyheden den 1. april, og der var derfor mange, som lige tænkte over opslaget en ekstra gang, men til Ekstra Bladet har Tobias bekræftet, at det ikke er en spøg, og at parret glæder sig meget til barnets ankomst.
Udover graviditeten er parret godt i gang med deres nye store projekt. Parret er nemlig flyttet i et hus, som trænger til en kærlig hånd, men allerede nu er parret godt i gang renoveringen, hvilket ofte bliver vist på de to personers Instagram.
Du kan se hele opslaget herunder: