Nu fortæller Merete Mærkedahl hvordan beslutningen nærmest gjorde hende rasende.
Badehotellet blev sendt for første gang i 2013. Siden er det blevet til intet mindre end ti sæsoner, hvor det netop nu er den tiende og sidste sæson som ruller over skærmen.
Mange af karakteren har været med siden seriens start og har derfor vundet en stor plads i seernes hjerter.
Én af dem som har været med gennem hele serien er Merete Mærkedahl, som spiller Otilia.
I de første sæsoner er Otilia stuepige på hotellet, senere begynder hun at læse til skolefrøken, men kommer stadig og hjælper på hotellet om sommeren.
I de sidste sæsoner af Badehotellet er Otilia stadig en del af serien, men nu ser hun i stedet efter Amandas datter Frida.
I seriens første fem sæsoner spillede Rosalinde Mynster rollen som Fie, der først startede som stuepige på Badehotellet. Hun ender med at overtage hotellet og bestyrer det, samtidig bliver hun forelsket i Morten, som hun ender med at danne par med.
Da Badehotellet vendte tilbage med sæson seks var det uden Fie, hvilket mange fans var kede af.
Oprindeligt var serien skrevet til fem sæsoner, men da den blev en stor succes, blev den til ti sæsoner og derfor stoppede Rosalinde Mynster efter de første fem sæsoner. Hun har tidligere fortalt, at hun var vokset sammen med serien, og var klar til at prøve noget nyt.
Nu er hun dog tilbage i den tiende sæson, og det har været til stor begejstring for mange fans.
Derfor var der også mange som var kede af at hun forlod serien, herunder også Merete Mærkedahl, som til BILLED-BLADET nu sætter ord på, hvordan hun reagerede da Rosalinde Mynster forlod serien.
“Jeg kan huske, at jeg nærmest var rasende over, hvordan Rosalinde kunne sige, at hun ikke ville være med mere,” fortæller Merete Mærkedahl.
Hun fortæller også, at hun dog i dag, synes det har været en gave til serien.
“På en måde var det også rigtig godt. Ja, det var faktisk en gave til serien,” siger hun og fortsætter: Jeg er taknemmelig for, at jeg er en af dem fra ”downstairs”, som har fået lov til at få en anden udvikling i min karakter, og at Otilia nu blander sig forskellige steder.
Merete Mærkedahl fortæller også, at hun synes det er rigtig fedt, at Rosalinde er vendt tilbage som Fie i den sidste sæson.