Nu fortæller Sonja Oppenhagen om den sidste dag med optagelser til Badehotellet.
Siden sæson 2 af TV 2-hittet Badehotellet har Sonja Oppenhagen spillet med i serien. Hun spiller søster til fru Fjeldsø, som spilles spilles af Birthe Neumann.
Forholdet mellem de to søstre er helt særligt, og til stor morskab for seerne.
Hun spiller også med i den 10. sæson som nu ruller over skærmen.
Derfor var det for Sonja Oppenhagen også et særligt farvel, som skulle siges sidste år, da det var blevet tid til den sidste optagedag på settet til serien.
Og det var bestemt ikke uden følelser at sige farvel til serien, fortæller hun til Newsner.
“Den oplevelse som jeg specielt vil tage med, er den sidste dag, som jeg var på settet. Det var den sidste dag, der blev optaget i studiet overhovedet. Det var den første december. Det er ikke den sidste scene for publikum, men det er den sidste scene for spillerne og for serien. Så det var en meget bevægende dag, den sidste dag,” fortæller hun til mediet og tilføjer:
“Det var bevægende på den måde, at man skulle sige farvel til mennesker, som man har været sammen med i så lang tid, hvor man både har oplevet bryllupper, skilsmisser, dødsfald, fødsler, barnedåb, så det er et helt liv, som vi har levet sammen,” lyder det.
Du kan se det nyeste afsnit af Badehotellet søndag på TV 2 Play og på TV 2 kl. 20.00.