Nu fortæller Peter Hesse Overgaard hvad han fik med sig.

Badehotellet har (snart) nået vejs ende. Det er nu den 10. og allersidste sæson som ruller over skærmen på TV 2.

Det betyder også, at optagelserne til serien, som ellers har kørt i ti år, nu er endegyldigt slut.

Mange af seriens skuespillere har været med gennem hele serien, herunder blandt andet Peter Hesse Overgaard, som piller rollen som Hr. Aurland i serien.

Da optagelserne til serien sluttede, fik skuespillerne lov til at tage noget med sig fra settet – og nu fortæller han til Newsner, hvad han tog med.

Han fortæller at han fik et særligt jakkesæt med, og et par billeder.

“Jeg fik et jakkesæt, et meget fint skræddersyet jakkesæt, hvor hans initialer står indeni. Det er med vest og det hele,” fortæller han til mediet.

Peter Hesse Overgaard har været med i alle seriens sæsoner, hvor han spiller rollen som kontorchef Aurland.

Han er i seriens start sammen med Helene, som dog i al hemmelighed har en affære med Hr. Weyse.

Helene bliver endda gravid med Hr. Weyse, men får fortalt Hr. Aurland, at det er ham som er far til deres barn.

Sandheden ender dog med at komme frem, og det ender med, at Helene og Aurland bliver skilt, hvorefter hun ender med at danne par med Hr. Weyse.

Hr. Aurland tager dog bruddet pænt, og de ender alle tre med at fortsat være gæster på hotellet.

Du kan se Badehotellet søndag på TV 2 Play og TV 2 kl. 20.00.