Nu fortæller Merete Mærkedahl om den nøje planlagte tur.

Merete Mærkedahl er især kendt fra sin rolle i Badehotellet, som lige nu er aktuel på TV 2.

Her er det den 10. sæson som ruller over skærmen, hvor Merete Mærkedahl spiller rollen som Otilia, som har været med i alle sæsonerne.

I februar var der gallapremiere på Badehotellets tre første afsnit i Imperial. Det var en helt særlig aften, hvor blandt andet skuespillerne fra alle sæsonerne var med.

Dog glimrede Merete Mærkedahl ved sit fravær, da hun på det tidspunkt sad i et fly på vej til Thailand.

Privat danner Merete Mærkedahl par med Anna, som hun også har børnene Esther på ni år og Anker på seks år med.

Det var de fire, som var på ferie sammen – en ferie som har været planlagt længe.

Det fortæller Badehotel-stjernen til BILLED-BLADET.

“Vi har sparet sammen i 10 år til den ferie, vi lige har været på,” lyder det fra Merete Mærkedahl, som også fortæller, at familien havde planlagt ferie nøje.

Heldigvis har en anden fra Badehotellet også for nylig været i Thailand, nemlig Simon Stenspil. Og han kunne heldigvis give Merete nogle tips til turen.

Blandt andet at man skal købe noget bedre myggespray, end det man får på de danske apoteker.

“Vi fik nogle tips af Simon, for nogle af de præparater, der bliver solgt på apoteket i Danmark, virker slet ikke dernede,” fortæller hun.

Simon Stenspil spiller rollen som Valter der er gift med Edith i Badehotellet.

Du kan se Badehotellet søndag på TV 2 Play og TV 2 kl. 20.00.