Næste år slår TV 2 dørene op for Badehotellets allersidste sæson. Det bliver den 10. sæson af den populære serie.
Optagelserne har været i gang siden april – dog med en pause sommeren over.
Det er allerede blevet afsløret, at den sidste sæson vil bestå af flere afsnit end de seneste sæsoner. Men hvad der præcis kommer til at ske i finalesæsonen, er der ikke afsløret meget af.
Dog har Merete Mærkedahl tidligere i år afsløret, at hun fik tårer i øjnene da en lille smule af handlingen blev afsløret – og det håber hun, at seerne også vil få.
Derudover har skuespillerne denne gang været i Jylland for at optage, og det er altså første gang siden sæson 1, at dette er sket.
Og netop en tur til Jylland, viste sig at blive rigtig ubehagelig for Bodil Jørgensen. Det fortæller hun til Se & Hør.
Hun skulle nemlig flyve fra Aalborg til København efter optagelser til serien – og den tur, den var ikke spor rar.
Det var nemlig da stormen Hans ramte, og derfor var der voldsom turbulens i flyet.
“Det var forfærdeligt, når man ikke bryder sig om at flyve. Jeg fløj med nogle mennesker, der havde fløjet rundt i Sydamerika, og de havde aldrig oplevet noget lignende,” fortæller hun til bladet.
Heldigvis kom Bodil Jørgensen sikkert ned igen.
Du kan se eller gense Badehotellet på TV 2 Play.