Sæt kryds i kalenderen.

Hvis du er en af de mange fans af TV 2-hittet ‘Badehotellet’, så kan det være du skal læse videre.

For hvis du ønsker at blive klogere på serien, så er det måske nu, at du skal slå til.

Tobaksgaarden, kulturhuset i Assens, inviterer nemlig til en helt særlig aften torsdag den 18 januar 2024.

Torsdag den 18. januar byder vi på et spændende og musikalsk foredrag med Morten fra den succesfulde tv-serie Badehotellet. Få et unikt indblik i Morten Hemmingsens arbejde med Badehotellet og karakteren Morten Enevoldsen.

Sådan lyder det i pressemeddelelsen fra Tobaksgaarden.

I foredraget fortæller Morten om, hvordan serien bliver til. Både med anekdoter fra optagelserne, og arbejdet med karakteren Morten, der går fra husmandssøn over skibsreder til aktiv frihedskæmper. Undervejs synger Morten nogle af seriens – og tidens – sange, og vi tager en fælles snak om serien og dens budskaber.

Foredraget byder også på musikalske indslag fra Mortens karriere på de danske teater- og musikscener.

I foredraget kommer Morten ind på:

– Hvad gør Badehotellet til en succes?
– Sange og musik fra Badehotellets tid
– Hvordan skaber man en serie, der foregår for 90 år siden?
– Hvad sker der bag kameraet på Badehotellet?
– Hvordan har Morten fundet frem til “Morten”?

Mød Morten Hemmingsen i en personlig og afslappet atmosfære, og nyd et foredrag med flotte billeder og spændende historier fra Badehotellet krydret med Mortens musik og smukke sangstemme.

Badehotellet har premiere på 10. og sidste sæson til næste år. Indtil da, kan du se eller gense de tidligere sæsoner på TV Play.