Den populære skuespiller og instruktør afslører, at hun nu er blevet skilt efter mere end 20 års ægteskab.
Hun har stået stået bag værker som ‘Hvidsten Gruppen’ og ‘Tarok’, mens hun privat har dannet par med Bo Mortensen.
De har dog nu valgt at gå hver til sit efter mere end to årtiers ægteskab.
Det bekræfter den 58-årige skuespiller og instruktør over for Se og Hør.
Hun lægger ikke skjul på, at det er sørgeligt, men både hun og børnene har det godt:
“Det er rigtigt, at vi er blevet skilt. Det er sørgeligt. Det kunne ikke være anderledes. Men jeg har det godt. Vi og børnene har det godt. Og vi kan sagtens tale sammen”, fortæller hun til ugebladet.
Parret, der blev gift tilbage i 2003, har to børn sammen, Gilbert og Yrsa.
Deres ægteskab har båret præg af både kærlighed og kriser, ikke mindst da sønnen Gilbert blev ramt af leukæmi. Den tragiske periode satte familien på en hård prøve og var tæt på at splitte parret:
“Vi har været ved at gå fra hinanden, men der havde jeg det bare sådan: Skal mine børn først udsættes for vores cancerhelvede og dernæst trækkes igennem en skilsmisse? No way! Så det dér parforhold måtte jeg simpelthen arbejde med. Og tak for, at vi gjorde det og har kæmpet for det. Tak, fordi vi holdt fast i hinanden og er ved at komme ud i lyset igen”, har Anne-Grethe Bjarup Riis fortalt i et interview med Femina.
Hun understreger også, at på trods af skilsmissen er kommunikationen mellem hende og Bo stadig er intakt, og at de sammen sørger for, at børnene ikke lider under forældrenes beslutning.