Nu hylder Amalie Dollerup en række kvinder, som har en kæmpe betydning for Badehotellet, men man ser aldrig på skærmen, hvor meget de betyder for serien.

Amalie Dollerup har spillet med i Badehotellet siden den første sæson. Hendes karakter, Amanda, har gennem de ti år serien har rullet, gennemgået en stor udvikling.

I seriens første sæsoner var hun gæst på hotellet, når hun kom for at holde ferie med sine forældre, Georg og Therese Madsen. Her var Amanda ofte trodsig og lyttede bestemt ikke efter sine forældre.

Det er stadig ikke sådan, at hun er helt enig med sine forældre i alt, men nu er Amanda blevet voksen og er endda ejer af Badehotellet.

Samtidig har hun fået datteren, Frida, sammen med den tyske løjtnant Uwe, som sidder i flygtningelejren i Grove.

Amalie Dollerup er ikke den eneste som har spillet med i hele serien, mange af seriens karakterer har været med fra start til slut.

I dag er serien et enormt hit, og de seneste søndage har serien slået alle andre programmer med sine imponerende seertal.

Men for at serien kan blive til, er der også nogle, som er lige så vigtige som dem foran kameraet. Og disse mennesker hylder Amalie Dollerup i et opslag på Instagram.

Der er nemlig mange, som har en enorm betydning for serien – men det er ikke noget du ser på skærmen.

“På kvindernes kampdag vil jeg gerne hylde alle mine kvindelige kollegaer bag kameraet. Der har været mange dygtige mennesker i løbet af alle sæsonerne, så her er bare et lille uddrag. I “Badehotellet” ser I dem aldrig, men det har været en fornøjelse at arbejde med så skønne og utroligt dygtige kvinder, der gør en kæmpe indsats i hver deres afdelinger for vores fine serie. Uden dem – ingen Badehotellet!!,” skriver hun til et opslag med en video, hvor hun har delt en række billeder.

Du kan se hele opslaget herunder: