Selv når rulleteksterne ruller, er spotlyset stadig tændt for TV-stjernen.
Et nyt TV 2-program har fået enorm opmærksomhed og stor succes.
I programmet får seerne et fascinerende indblik i billedet på dansk lykke – nemlig vores kolonihaver.
Men her er tingene slet ikke så harmoniske, som de var engang, hvilket nu er blevet portrætteret i en række afsnit på TV 2.
Programmet hedder ‘Balladen i kolonihaven’, og det har haft imponerende seertal, som er skyhøje og over al forventning.
De første tre afsnit har alle haft op imod én million seere. Det første afsnit havde 978.000 seere, mens andet afsnit havde 907.000 og det tredje 889.000.
Det skriver B.T.
Det fjerde og sidste afsnit har rullet over skærmen, men det er endnu uvist, hvor mange seere afsnittet har haft.
Det til trods er Lasse Bjerre, der er dokumentarseriens redaktør på TV 2, yderst tilfreds med modtagelsen af programmet:
“Vi er meget glade for den modtagelse, som ’Balladen om kolonihaven’ har fået – både af seerne og i pressen.”
Til trods for den gode modtagelse, så er det endnu ikke garanteret, at der kommer en ny udgave af programmet.
Formanden for den forening, der deltager i programmet, Finn Lund Nyby, har dog udtalt, at han er parat til at lave en sæson mere af programmet.
Hans kone, Susanne, synes, hun er rigtig populær allerede, da hun allerede nu bliver genkendt rundt omkring:
“Jeg behøver ikke være mere populær. Jeg synes, der er lige vel meget opmærksomhed – jeg er ikke vant til at blive genkendt alle steder, forklarer Susanne, som blandt andet bliver stoppet i Rema 1000 af seere, som spørger, om det ikke er ‘mig fra fjernsynet’”, udtalte hun.
TV 2 har hverken be- eller afkræftet, om der er endnu en sæson i støbeskeen.