Når Viaplay igen blænder op for en ny sæson af Paradise, bliver det med en ny og spændende værtskonstellation. 

Når den tredje sæson af Paradise forventeligt løber over skærmen senere i 2023, venter der seerne lidt af en overraskelse.

Det er ikke, fordi at det kommende værtspar til den kommende sæson af det famøse ‘Paradise’ er helt grønne i deres felt.

Rikke Gøransson Olivia Salo er nemlig i den grad vant til at byde paradisoer velkommen til paradiset i Mexico.

Den meget erfarne og tidligere vært Rikke Gøransson, der sidste gang var vært for ”Paradise Hotel” i sæson 17, skal således nu, sammen med den nuværende vært, Olivia Salo, styre slagets gang, når de begge indtager rollerne som værter i de luksuriøse omgivelser i solrige Mexico.

Glæder sig

Det afslører Viaplay Group i en pressemeddelelse.

“Jeg kan ikke beskrive med ord, hvor hjerteligt meget jeg glæder mig til at kunne byde en række spændte og håbefulde gæster velkommen til smukke Paradise og deres livs eventyr.” Og fortsætter:

“Det bliver intet mindre end magisk. Ikke mindst, fordi jeg endelig ikke er den eneste uden en partner. At skulle lede spillets gang sammen med superseje Olivia Salo, er så spændende, og en af grundende til, at jeg vender tilbage,” lyder det fra den erfarne vært Rikke Gøransson.

Men makkeren Olivia Salo ser selvsagt også frem til atter at indate værtsrollen:

“De første tre sæsoner, hvor jeg har været med som vært, har været superfede, og jeg glæder mig helt vanvittigt til, at jeg nu skal stå i front sammen med Rikke.”

“Jeg har set op til Rikke og Rikkes fantastiske arbejde i mange år, så at stå i spidsen med et så fantastisk, talentfuld og varmt menneske, det er mig en kæmpe ære,” forklarer Olivia Salo.

Store forventninger

Der er lagt i kakkelovnen til endnu en sæson fyldt med venskab, kærlighed, humor og ikke mindst drama, fest og farver når Olivia Salo sammen med Rikke Gøransson åbner porten til det luksuriøse resort i Mexico og byder velkommen til den tredje sæson af “Paradise”.