Han er netop blevet en del af ‘løverne’ i ‘Løvens-Hule’

Det er ikke længe siden, at det blev meldt ud, at der er en større udskiftning i ‘løverne’ i DR-programmet ‘Løvens Hule’.

Det meddelte DR i midten af december.

Jesper Buch, Jacob Risgaard og Christian Arnstedt erstattes nemlig af de tre nye løver: Nikolaj Nyholm, Tahir Siddique og Morten Larsen.

Den niende sæson af programmet havde premiere den 4. januar, hvor også de tre nye investorer var med.

Nikolaj Nyholm som er kendt for sit arbejde med e-sportsholdet Astralis og underholdningskonceptet Blast, bringer en baggrund i den digitale og underholdningsorienterede verden. 

Og det er netop også Nikolaj Nyholm, som kan glæde sig over et nyt job.

Det skriver SE&HØR.

Nikolaj Nyholm var med til at stifte Astralis tilbage i 2016, og der er netop lavet store ændringer i ledelsen hos Astralis, hvilket gør Nikolaj Nyholm til administrerende direktør.

Han overtager derfor for Anders Hørsholt, der har siddet på posten de seneste fire år.