Fans i ekstase over muligt comeback til Tobey Maguire i rollen som Spider-Man
Tobey Maguire tager gerne endnu en tørn som Spider-man.
Tobey Maguire er ikke afvisende for at vende tilbage i rollen som Spider-Man.
Siden 2002 har Marvel gjort deres for at finde en Spider-Man, der vil falde i enhvers smag.
Gennem mere end 20 år har tre forskellige skuespillere iført sig den røde spandex-dragt i hele otte film.
Nu kan skuespilleren, der var den første til at blive bidt af den radioaktive edderkop, vende tilbage til rollen.
Der er tale om Tobey Maguire, der gennem tre film fra 2002 2007, spillede rollen som Spider-Man.
Maguire har i et interview sagt, at han er igen klar til at skulle svinge sig mellem New Yorks bygninger og kaste med spindelvæv, hvis han får muligheden, og det har fået fans i vild ekstase, skriver Independent.
“Hvis jeg bliver ringet op og spurgt, om jeg vil medvirke i den her film og lave en scene eller lave Spider-Man-ting, så vil jeg svare “ja”. Hvorfor skulle jeg ikke det?” spørger Maguire.
Sami Raimi, der instruerede de tre første film om Spider-Man med Tobey Maguire i hovedrollen, har tidligere sagt, at han er villig til at lave endnu en film med skuespilleren som den menneskelige edderkop.
I den nye ‘Avengers: Secret Wars’
Men fans spekulerer i stedet i, om den 47-årige amerikanske skuespiller vender tilbage til rollen i den kommende og fjerde Avengers-film “Avengers: Secret Wars”.
“Tobey Maguire i “Avengers: Secret Wars” BEKRÆFTET”, skriver en fan.
“Hvis Deadpool, Andrew Garfield, Tobey Maguire, Hugh Jackman og Tony Stark alle er med i “Secret Wars”, så får jeg et hjerteanfald”, skriver en anden.
Rygter går på, at “Avengers: Secret Wars” samler endnu flere superhelte fra Marvel-universet end før set. Og bliver det med Maguire som Spider-Man, må fans væbne sig med tålmodighed, da filmen først har premiere i 2026.
Sidst, Maguire indtog rollen, var i “Spider-Man: No Way Home”. Her spillede han Spider-Man sammen med de to andre, der også har spillet eller stadig spiller rollen nemlig Andrew Garfield og Tom Holland.