Nu er hun med i det ikoniske program.
Vi er vant til at se hende på skærmen som ‘Otilia’ i TV 2-hittet ‘Badehotellet’.
Men nu kan vi snart se Merete Mærkedahl i et helt andet program.
Hun er dog langt fra den eneste kendis, som seerne kan se frem til at se dyste i Jeopardy.
Deltagerne tæller journalisterne Tine Gøtzsche, Poul Madsen og Simi Jan, tv-værterne Anders Grau, Ibi Støving og Felix Smith, sportsstjernerne Rikke Hørlykke, Nikolai Terteryan og Jesper Skibby, skuespillerne Lars Bom, Merete Mærkedahl og Tarek Zayat, komikerne Geo og Viktor Lander og samt tv- og radiovært Kathrine Abrahamsen, filmanmelderne Casper Christensen og Ann Lind Andersen samt instruktør Rasmus Heide, kokkene Gorm Wisweh, Dak Wichangoen og Jesper Vollmer samt influencer Julia Sofia Aastrup og skuespillerne Albert Rosin og Søren Hauch-Fausbøll.
Sådan lyder det fra Discovery+ og Warner Bros i en pressemeddelelse.
De to tidligere ’Jeopardy!’-værter Søren Kaster og Lasse Rimmer indtager også studiet – nu for første gang som deltagere i quizzen, som de selv var værter på, da ’Jeopardy!’ første gang indtog de danske tv-skærme. Det er podcaster Sisse Sejr Nørgaard, som skal forsøge at tage sejren fra de to værtsveteraner, i dysten om at stille de rigtige spørgsmål.
I 2024 er det Mads Steffensen, som har svarene og styrer slagets gang i det legendariske underholdningsprogram. “Jeopardy er intet mindre end verdens bedste quiz”, siger Mads Steffensen, som seerne kan møde, når quizzen har premiere på Kanal 5 og discovery+.
Den populære radio-og tv-mand er stolt over at indtage rollen som vært på ’Jeopardy!’, der siden premieren i USA i starten af 1960’erne, har begejstret seere over hele verden.
“Jeg glæder mig helt vildt til premieren. Det har været så sjovt at lave den her quiz, som både er underholdende og samtidig helt umulig, fordi det er så svært og unaturligt at stille spørgsmål i stedet for svar”, siger Mads Steffensen.
Jeopardy!’ er både vanedannende, underholdende og lærerigt. Alle kan være med, når verdens bedste quiz indtager Kanal 5 og Discovery+ i 2024.