Nu gør den folekære skuespiller sig tanker om, hvordan han vil huskes, når han en dag er taget herfra.

Nikolaj Lie Kaas har medvirket i et utal af film og serier, herunder blandt andet ‘De grønne slagtere’, ‘Afdeling Q’, ‘Bedrag’ og mange flere.

Han debuterede som blot 18-årig, hvor han medvirkede i ‘Drengene fra Sankt Petri’.

Han er da også et særdeles kendt ansigt blandt danskerne i dag. I podcasten ‘En dag tilbage‘, taler han med Martin Johannes Larsen omkring, hvad han gerne vil huskes for, når han en dag tager herfra.

Og her er det altså ikke karrieren som skuespiller, der er det vigtigste. Langt fra faktisk.

I podcasten fortæller Nikolaj Lie Kaas, at han ikke har et behov for, at folk husker ham for noget.

Han har derimod et behov for, at han findes i hjerterne på dem, som han holder af og er tættest på.

“Jeg har behov for, at man findes i hjerterne på dem, man holder af – dem, der er tættest på. Det har givet mig styrke med mine forældre, at have dem med. Det har også været et go to, som jeg havde brug for,” lyder det fra skuespilleren.

Nikolaj Lie Kaas understreger også, at det overhovedet ikke ville betyde noget for ham, at få rejst eksempelvis en statue eller få en vej opkaldt efter sig.

Han fortæller også i podcasten, at han bliver rigtig glad, når folk henvender sig til ham i offentligheden.

“Man bliver virkelig glad for, at man har været noget for andre mennesker. Det betyder noget, at de sætter pris på det og de husker det. Det bliver man meget taknemmelig for,” lyder det fra Lie Kaas.