Filmen blev en kæmpe succes, men under indspilningerne troede Mads Mikkelsen, at filmen ville koste ham karrieren.
Mads Mikkelsen er en af Danmarks største skuespillere, efter at have afsluttet sin uddannelse fra Aarhus Teaterskole fik sit nationale gennembrud med filmen Pusher. Han har siden medvirket i en række danske tv- og filmproduktioner, herunder Blinkende lygter, De grønne slagtere, Rejseholdet, En kongelig affære, Jagten, Druk og Retfærdighedens ryttere.
Hans internationale gennembrud kom med rollen som skurken Le Chiffre i James Bond-filmen Casino Royale, og han har siden medvirket i internationale film- og tv-produktioner som Coco Chanel & Igor Stravinsky, Hannibal, Doctor Strange, Rogue One: A Star Wars Story, Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmeligheder og Indiana Jones and the Dial of Destiny.
Læs også: Casper Christensen deler spøjs anekdote om første møde med Umut Sakarya: “Du slår mig på…”
I et interview med Newsner fortæller han om den film, som han har haft det sjovest med at lave. Men han fortæller også, at selvom det var sjovt at lave filmen, så var han også sikker på, at hans karriere ville være slut.
Filmen han taler om er ‘De grønne slagtere’, som kom i 2003 og blev et kæmpe hit. I filmen åbner de to venner Bjarke og Svend deres egen slagterbutik, hvor der under istandsættelsen af butikken sker et uheld, og en elektriker lukkes inde i et kølerum og de finder ham derfor død i butikken.
Det løser de to venner ved at skære ham ud i fileter og marinere ham, for efterfølgende at sælge ham under produktnavnet ‘Kylle Rylle’. Det bliver et kæmpe hit hos kunderne og efterspørgslen stiger, hvilket gør det besværligt for de to venner, som bliver udfordret med at skaffe ‘Kylle Rylle’-kød.
Om filmen siger Mads Mikkelsen til Newsner:
“Den sjoveste at være med i? Jeg tror, vi havde det sjovest på ’De grønne slagtere’. Det var også en modig film, for vi var en gruppe af folk, der var kendte for at spille meget naturalistisk, og pludselig lavede vi noget ekstremt stort teater på film og var pænt sikre på, at vores karrierer var færdige, og vi grinede alligevel, mens vi lavede den.”