Nu fortæller Johnny Hansen om den særlige beslutning.

Johnny Hansen er et særdeles kendt ansigt blandt danskerne.  Han er kendt som forsanger og frontfigur i dansebandet ‘Kandis’, som i flere årtier har spillet op til dans og fest blandt danskerne. 

I den seneste tid har han kunne afsløre, at han har lagt sin livsstil markant om. Det har betydet, at han blandt andet har tabt intet mindre end 15 kilo.

Læs også: TV 2 bekræfter dejligt nyt: ‘Badehotellet’ er alligevel ikke helt slut

Den 58-årige Johnny Hansen har nemlig lagt burgere og bland-selv slik på hylden til fordel for en mere mådeholden og sundere tilværelse, fyldt med gulerødder og andre sunde alternativer.

Men det er ikke det eneste, som Johnny har gennemgået den seneste tid.

Det afslører han nu overfor Anders Breinholt i talkshowet ‘Breinholts’.

For fem år siden stod Johnny Hansen nemlig ved en personlig skillevej, konfronteret med det faktum, at hans hårgrænse var begyndt at vige. Det fortæller han nærmere om til Anders Breinholt:

Læs også: Efter lang pause: Nu vender han tilbage på tv

“Jeg var nået til en skillevej. Jeg havde høje tindinger”, siger Johnny Hansen og peger mod Anders Breinholts hårgrænse og griner højt:

“Jeg havde cirka Breinholt-frisuren, så enten skulle jeg maskinklippes eller også skulle jeg have transplanteret noget hår”, lyder det fra Kandis-musikeren, som valgte det sidste.

Beslutningen førte ham til Tyrkiet, hvor han gennemgik en hårtransplantation, hvor 4400 hår blev flyttet fra nakken til issen.

Hårtransplantationen var bestemt ikke smertefri, men Kandis-forsangeren er meget glad for resultatet.