Den britiske sangerinde Adele fik et helt særligt ønske opfyldt til nattens Grammy Awards 2023.
De kendte har også deres egne store idoler.
Det fik den 34-årige sangerinde Adele absolut bevist, da hun blev introduceret til ingen værre end Dwayne “The Rock” Johnson søndag aften.
Det særlige møde skete i forbindelse med årets Grammy-uddeling, hvor det var aftenens vært, Trevor Noah, der lige sørgede for, at “Rolling in the Deep”-sangerinden fik hilst ordentligt på hollywood-filmstjernen.
Under Grammy-showets monolog kørte Trevor Noah en lille introduktionsrunde på flere af de fremmødte kendisser, men det var, da han nåede til Adeles bord, at tingene blev helt specielle.
“Adele mød The Rock, The Rock mød Adele.” For første gang nogensinde.
Og dermed fik “Fast & Furious”-stjernen givet den engelske sangerinde et kæmpe stort kram, hvorefter Adele simpelthen ikke kunne holde sin begejstring tilbage.
Det kan snildt gå hen at blive en stor aften for sangdivaen.
Ikke nok med at hun nu har fået hilst på sit filmidol, så kan hun faktisk også potentielt gå hjem med hele syv Grammy-priser.
Hun er blandt andet nomineret i kategorierne “Årets sang”, “Bedste pop solo-optræden” og “Bedste musikvideo”.
Se det søde øjeblik mellem Dwayne Johnson og Adele:
.@Adele just fulfilled her dream of meeting @TheRock, and we've never seen anything so wholesome 😍 #GRAMMYs pic.twitter.com/8IqraujYNR
— MTV NEWS (@MTVNEWS) February 6, 2023