Skuespillerinden bliver hyldet på fødselsdagen – og ikke kun pga. alderen.

Skuespiller Salma Hayek har valgt at fejre sin 57-års fødselsdag på en måde, som hendes fans næppe er kede af. Hun har nemlig delt en række billeder på det sociale medie Instagram.

Og det er ikke en hvilken som helst type billeder, hun har delt med sine mere end 26 millioner følgere på det sociale medie.

“Jeg er så glad for at være i livet og så dybt taknemmelig,” har hun skrevet som tekst til opslaget, der indeholder flere billeder fra en tur på stranden.

I opslaget har hun også lavet en form for liste over hendes ‘velsignelser’, hvilket omfatter ‘min elskede familie, mine dyrebare venner, mit helbred, mit arbejde, der holder mig i gang, mit team, mit forhold til dyr og natur samt kærligheden til alle mine loyale fans’.

“Tillykke med de 57 år til mig,” runder hun sit opslag af med.

Den Oscar-nominerede skuespiller havde fundet det store smil frem, mens hun boltrede sig på stranden. På billederne er hun iført en rød bikini med hvide detaljer, hvorfor det ikke er meget, der er blevet overladt til fantasien.

Derudover havde hun valgt at kombinere sin bikini med en stråhat og et par solbriller. 

Ifølge News.com.au er der flere kendisser, der har ønsket hende et stort tillykke med fødselsdagen. Derudover er der også en lang række af hendes fans, der har sendt tanker og lykønskninger i hendes retning.

Skuespiller Priyanka Chopra er blandt de mange kendisser, der har ønsket hende tillykke. Det har hun gjort med følgende kommentar: “Tillykke med fødselsdagen, smukke.”

Derudover har den tidligere Disney-stjerne Bella Thorne også sendt hende en lykønskning: “Goals! Tillykke med fødselsdagen.”

Hayek har flere gange delt billeder på det sociale medie, som har fået hendes følgere til at stoppe med at scrolle. Det samme er tilfældet denne gang, da det helt afgjort må siges at være nogle iøjnefaldende billeder, hun har delt.