20 år efter filmen ‘Kongekabale’ kommer nu efterfølgeren ‘Mørkeland’.
I 2004 kom spillefilmen ‘Kongekabale’. Filmen er baseret på en roman af Niels Krause-Kjærs, og nu kommer efterfølgeren ‘Mørkeland’ i landets biografer.
Da ‘Kongekabale’ ramte biografen var det med Anders W. Berthelsen i hovedrollen, hvor han spillede journalisten Ulrik Torp.
Det er naturligvis samme rolle han indtager i ‘Mørkeland’.
Ligesom der er gået mange år i virkeligheden, er tiden også gået for Ulrik Torp.
“‘Mørkeland’ tager sin begyndelse, da Torp efter en fyringsrunde og længere tid på kontanthjælp ender i virksomhedspraktik på sin tidligere arbejdsplads, Dagbladet, hvor hans gamle kollega og nu chefredaktør, Henrik Moll, beder ham dække et mord på en ung fuldmægtig i Indenrigsministeriet,” skriver Kino DK om filmen.
Ulrik Torp og to unge praktikanter kommer på sporet af en lille kreds af tidligere politikere og embedsmænd – og de skur ingen midler for at sikre sig, at magten bliver i de rette hænder.
Der medvirker en lang række særdeles kendte ansigter i ‘Mørkeland’, blandt andet Nicolas Bro, Charlotte Munck, Lene Maria Christensen, Tommy Kenter og Ina-Miriam Rosenbaum.
‘Mørkeland’ får premiere i 2024.