Amalie Dollerup har spillet rollen som Amanda i ti år, og nu sætter hun ord på de mange år, hvor hun spillede rollen.

Amanda har været en af ‘Badehotellet’s store karakterer. Hun har været med i alle ti sæsoner, og hun har gennemgået en enorm udvikling.

Da serien startede var årstallet 1928 og Amanda var teenager – og trodsig. Hun havde bestemt ikke lyst til at spendere sommeren på Andersens Badehotel med sine forældre. Det fik hun også flere gange givet klart udtryk for.

LÆS OGSÅ  'Sommerdrømme' er tilbage

Men som tiden gik, så ændrede mange ting sig – og pludselig endte Amanda med at overtage hotellet. Hun oplevede også flere udfordringer i kærlighedslivet, og til sidst endte det dog – mod alle odds – lykkeligt.

Amalie Dollerup har på Instagram lavet et opslag, hvor hun deler en række billeder af Amanda i Badehotellet og så sætter hun ord på sin tid i rollen.

“Amanda… Jeg havde kun en enkelt scene at gå ud fra til castingen. Jeg anede intet om, hvilken vild udviking, der var i vente de næste 10 sæsoner… Hun og jeg har været igennem meget sammen. 3 ægteskaber, en hel del skænderier med farmand, et reklamebureau, bestyrelse af et hotel under 2. verdenskrig, 2 børn og en fremtid i Tyskland, blev det til,” lyder det fra Amalie Dollerup i opslaget, hvor hun fortsætter:

“Hun er et forbillede for mange, ved jeg. Og var helt klart forud for sin tid. Og jeg er stolt over, at jeg har været med til at portrættere hende over så mange år. Tak for tilliden fra vores forfattere, at der for hver sæson hele tiden var nye udfordringer for Amanda. Og at de/vi turde at fortælle kærlighedshistorien om Amanda og Uwe, som har været med til at præge billedet af danske piger, der var sammen med tyske soldater under/efter 2. verdenskrig.”

LÆS OGSÅ  Simon Pytlick med stikpille

Amalie Dollerup sender også en stor tak til hele holdet bag Badehotellet.

“Det er i sandhed vigtigt og utroligt smukt, at vi gennem vores serie, kan være med til det. Og til sidst tak til hele det fantastiske hold foran og bag kameraet!! Tak for opbakning i udfordrende tider, tak for grin og diverse anekdoter. Og tak for samspillet!! For det her er en holdindsats.”

Du kan se hele opslaget herunder: