Hendes Majestæt er at finde i de udenlandske spalter i disse dage.

Herhjemme i lille Danmark har vi længe kendt til Dronning Margrethes kreative evner.

Igennem majestætens lange liv har hun vist sine kunstneriske passioner, i form af kunstmaling, skitsetegning og sågar broche design.

Men hvad der er almen viden for os i Norden, kommer tydeligvis bag på resten af verden.

Et af de største amerikanske nyhedsmedier, New York Times, har nemlig skrevet en artikel om majestætens seneste kreative projekt, som interesserede verden over kan observere med deres egne øjne.

“Ehrengard”, den seneste storfilm fra den danske stjerneinstruktør Bille August, brager nemlig ind på Netflix-hitlisterne, hvor den ligger i top 10 i hele 44 lande – og blandt de mange kreative kræfter bag de rullende kameraer finder vi dronningen af Danmark.

Dronningen har nemlig hjulpet med at tegne både kostumer og scenografi til filmen, hvilket den udenlandske presse ser ud til at være særdeles imponeret over.

I artiklen går New York Times i dybden på dronningens tid som landets regent: hvordan hun er den første kvinde til at overtage den danske trone, og hendes bevidste valg om at balancere de royale forpligtelser med hendes kunstneriske passion.

“Ehrengard” er baseret Karen Blixens bog af samme navn, der udkom i 1952.