Nu deler Lene Beier nyt.

Lene Beier kender vi fra en lang række TV 2-programmer hvor hun har indtaget værtsrollen, blandt andet på programmer som ‘Vi drukner i rod’, ‘Landmand søger kærlighed’, ‘Beier bygger’ og ‘Sommerdrømme’, som hun snart er aktuel med en ny sæson af.

Familien Beier har for nylig solgt deres hus i Dragør, som de skal flytte ud af den 1. maj. Grunden til salget af drømmehuset er, at familien nu forfølger en anden drøm.

De drømmer nemlig om at åbne et hotel i Østrig.

Læs også: Ny TV 2 serie: Nu taler Elvira Pitzner ud om mareridtet i Dubai

Derfor har familien Beier over flere gange været i Østrig for at se på hoteller. Det har dog ikke været helt nemt for dem at finde det helt rigtige, og Lene Beier har endda rakt ud efter hjælp på sin Instagram-profil, hvor hun bad følgeren om at tippe hende, hvis de kendte til nogle hoteller til salg.

Men nu deler hun igen nyt på Instagram, det sker i en story på hendes profil, hvor hun fortæller at der nu er nyt.

Her fortæller Lene Beier at familien nu er i Tyrol i Østrig, med drengene og Lenes mor. Her fortæller de, at de skal ud og kigge på nærområdet i dag. Men at der er en særlig grund til denne story, for nu ser det ud til, at drømmen er meget tæt på at gå i opfyldelse – de sidste detaljer skal bare falde på plads.

Læs også: Christiane Schaumburg-Müller Aaxman i stor sorg: “Hun er meget, meget syg”

“I går brugte vi fire timer på det hotel, som Anders har set en gang før. Det er vores drømmehotel, altså, det er det bare. Det endte med et håndtryk,” lyder det fra Lene, som suppleres af Anders:

“Et godt gammeldags håndtryk,” indskyder Anders Beier.

Parret fortæller også, at de vil købe hotellet:

“Vi har lovet hinanden gensidigt at vi må købe det og gerne vil købe det. Med overtagelse i september,” lyder det.

Lene Beier fortæller dog også, at der stadig er mange ting som skal falde på plads. Derfor venter de også med at fortælle flere detaljer om hotellet.