Meghan Markle vil ikke deltage i kongens kroning næste måned og vil i stedet blive i Californien med sine børn, prins Archie og prinsesse Lilibet. 

Prins Harry vil dog tage turen, og eksperter har hævdet, at beslutningen blev truffet for at sikre, at Archies fjerde fødselsdag – der falder på samme dag som den historiske ceremoni – blev fejret af mindst én forælder. Sådan lød forklaringen, da kongehuset meldte ud, at Prins Harry vil deltage, men at hertuginden af Sussex ikke ville.

Den royale ekspert Afua Hagan har dog fortalt til det britiske medie Express.co.uk, at der er en anden grund bag beslutningen.

Til mediet fortæller hun, at Archies fødselsdag sikkert har spillet en rolle, men at den største årsag til afmeldingen er den massive medieopmærksomhed, der ville være på Meghan, hvis hun tog med.

Afua Hagen bemærker over for det britiske medie, at hertuginden af Sussex modtog mange negative overskrifter, da hun deltog i den afdøde dronnings begravelse sidste år sammen med Harry, og hun ønsker ikke at blive udsat for det samme igen.

“Det må være ret frustrerende og irriterende, når hun bare lever sit liv og tager sig af sine gøremål og støtter sin mand.” lyder det fra den royale ekspert, der prøver at sætte dig ind i Meghan Markles tanker.

“Hun ønsker ikke at udsætte sig selv for alt det, fordi det ikke er det værd.” lyder det fra den royale ekspert.

Afua Hagen kalder det et decideret mestertræk, at Meghan har takket nej. På den måde har hun fjernet muligheden for, at folk kan kritiserer hende for hendes påklædning, hvad hun gør, eller om hun stiger ind i en bil på en forkert måde.

I stedet for at deltage i kroningen bliver Meghan Markle altså hjemme i USA, hvor hun passer parrets to børn.