Stefan Jepsen tog Danmark med storm i TV 2-programmet ‘Stor mand’, og siden starten af programmet har han smidt over 100 kilo.

Til trods for at programmet nu er slut, så er Stefan ikke stoppet med sin rejse mod et sundere liv.

Det er nemlig ikke kun i tv-programmet, Stefan opnår vilde resultater, det er også, når han ikke er på skærmen.

Det er ikke længe siden, at han løftede sløret for, at han havde gået hele vejen ned til fælleshuset fra sin bolig, hvilket var første gang nogensinde. Han havde boet i boligen i to år på det tidspunkt.

I forbindelse med at have nået sit mål delte Stefan Jepsen et nyt mål, der lød på, at han gerne ville være i stand til at gå op ad trapper inden længe.

Og det mål har han nu nået. 

Sådan fremgår det af et Instagram-opslag, hvor han går op ad en trappe. Denne video kan ses i bunden af artiklen.

“Så ramte næste milepæl. Med godt slid og hyppige gåture kan jeg nu klare trapper. Men hold da op, det er tungt at slæbe et kvart tons op af de trapper der”, skriver Stefan.

Stefan Jepsen har indtil nu undgået trapper på sine gåture, men nu behøver han ikke planlægge en rute, der undgår dem længere:

“Men hold da op det er tungt at slæbe et kvart tons op af de trapper der, men mega fedt endelig at kunne gøre det, og ikke skulle planlægge mine små ture efter at undgå trapper.”

Du kan se videoen af Stefan herunder: