Den populære danser har stillet danseskoene på hylden, og nu er det afsløret, at der venter en helt særlig debut for ham.

Den 18. april blev der udsendt en pressemeddelelse, hvori det blev meddelt, at Silas Holst stopper som professionel danser.

LÆS OGSÅ  J.K. Rowling fuppet af russere

I årevis var han en del af de professionelle dansere i Vild med dans, og derudover har han også medvirket i et hav af musicals og været på turné med The boy band tour, hvor han sammen med Kim Ace Nielsen, Teit Samsø, Jeff Schjerlund og Joakim Tranberg, genskabte nogle af de inkoniske hits fra de største internationale boybands.

Derudover er han bl.a. blevet nr. tre i Dansk Melodi Grand Prix, har skrevet flere bøger, været dommer og deltager i forskellige tv-shows, holder foredrag over hele landet om mobning og kører sin egen danseskole.

Men hvad skal Silas Holst nu?

Faktisk så skal han noget helt nyt. Det er i dag blevet afsløret, da skuespillerne til dette års Cirkusrevy er blevet afsløret.

Her vil Silas Holst nemlig få sin debut i Cirkusrevyen, hvor han i år er med på rollelisten. Han indtager nemlig rollen som dronning Mary, når der i år er stort fokus på tronskiftet i Cirkusrevyen.

LÆS OGSÅ  Hailey Bieber afviser: Jeg gjorde det ikke

Der er premiere på dette års Cirkusrevy torsdag den 16. maj.

Privat er Silas Holst gift med Nicolai Schwartz, og er far til børnene Bob Jones og Maggie My, som han har sammen med sin eksmand Johannes Nymark og veninden Louise Mahnkopf.