Men den kommende jubilæumssæson lige om hjørnet, er flere og flere navne begyndt at blive offentliggjort

De kom for nyligt frem, at ‘Vild med Dans’-dommeren Nikolaj Hübbe tager en runde mere, når der til efteråret sendes en ny runde ‘Vild med Dans’ og nu er det så også bekræftet, hvem der skal være værter på programmets 20. sæson.

B.T har nemlig haft fat i Sarah Grünewald og hun bekræfter over for mediet, at det er hende og Martin Johannes Larsen der tager tørnen som værter på ‘Vild med Dans’ igen.

Foruden informationen om, at hun fortsætter som vært sammen med Martin Johannes Larsen, så kan hun også afsløre, at flere deltagere allerede er på plads for den kommende sæson, men hun ønsker dog at holde navnene hemmelige for nu.

Udover ‘Vild med dans’ har Grünewald haft en travl tidsplan med tv-optagelser. Hun har deltaget i Discoverys realityformat ‘Over Atlanten’ og er også involveret i et endnu hemmeligt program på TV 2, som hun forventer vil sætte nye standarder for tv-produktion. Dette nye program er planlagt til at blive sendt i foråret næste år.

Sidste år var der premiere på ‘Vild med Dans’ den 9. september, og det er ikke utænkeligt, at det bliver tæt på denne dato, at der er premiere på den nye sæson. Programmet plejer at blive sendt fredag aften på TV2 klokken 20.00.