I Badehotellets univers er de ikke i familie, men i virkeligheden er de far og datter.

Gennem Badehotellets ti år på TV 2, har flere familiemedlemmer, ægtefolk og kærester spillet sammen.

Herunder nævner vi flere af dem:

Blandt andet spiller Anette Støvelbæk rollen som fru Frigh, mens hendes søn Lue Støvelbæk også spiller hendes søn Leslie Frigh i serien. Men det stoppede dog ikke her for Anette Støvelbæk, hun fik nemlig også selskab af sin mand, Lars Mikkelsen, som spillede en mindre rolle i serien.

Cecilie Stenspil spiller rollen som Helene Weyse, mens hendes bror Simon Stenspil, spiller rollen som Valter, der er gift med Edith.

Læs også: Store konsekvenser: ‘Årgang 0’-stjerne taler ud om vold i barndomshjemmet

Også Birthe Neumann, som spiller rollen som fru Fjeldsø, fik selskab af sin ægtemand i serien. Her spillede Paul Hüttel nemlig rollen som doktor Ploug.

Og måske har du bemærket det – og måske ikke – men i sæson ti er der også to andre skuespillere som er i familie.

Nemlig Ena Spottag der spiller rollen som kokkepigen Martha og Jens Jørn Spottag, der spiller rollen som Bent Ødegaard Andersen.

Bent Ødegaard Andersen (Jens Jørn Spottag). Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Martha (Ena Spottag). Foto:  Mike Kollöffel/TV 2.

Martha var med fra Badehotellets begyndelse, men var så senere væk fra serien og nu er hun tilbage i den tiende sæson.

Men der er en anden person med i den tiende sæson, en gammel kending, som Ena og Jens Jørn også kender særdeles godt fra privatlivet.

Læs også: Dansk kendis afslører: Sprang fra ‘Vild med dans’ i sidste øjeblik

Nemlig Andrea Øst Birkkjær, der spiller rollen som Kitty Hansen.

Hun er nemlig datter af skuespillerinden Tammi Øst, som Jens Jørn Spottag er gift med. Det skriver blandt andet BILLED-BLADET.

Andrea Øst Birkkjær spiller Kitty Hansen. Foto: Mike Kollöffel/TV 2