Nu er datoen endelig offentliggjort

Fredag morgen kunne WTA-turneringen i Montreal endelig besvare spørgsmålet som har siddet på mange tennisfans’ læber.

Siden Caroline Wozniacki offentliggjorde at hun ville gøre sit comeback på tennisbanen, har fans verden over ventet spændt på den officielle dato, at tennisprinsessen igen ville sende smashbolde over nettet.

Det har siden været vidst at Wozniacki ville vende tilbage i dette års WTA-turneringen i Montreal, efter at have fået et wildcard. Men hvornår skæbnens dag ville komme, har været uvist – indtil nu.

Det skriver Ekstra Bladet.

Den danske tennisdarling vender tilbage på banen den 8. august i den canadiske turnering. Hvem hun skal stå overfor på den anden side af nettet, ved vi ikke før lodtrækningen er offentliggjort den 4. august.

Og det er et stort comeback af slagsen, Caroline går i møde. WTA-turneringen kan nemlig informere om at hun er sat på dagsprogrammet på turneringens største bane.

Wozniacki trak sig officielt tiltage fra sportens verden i januar-2020, for at fokusere på familien. Det er siden blevet til to børn for hende og ægtemanden, den tidligere amerikanske MBA-spiller David Lee.

Siden sit comeback har Caroline haft blikket fast rettet mod tennisketcheren, da hun deltog i en showcamp i double under årets Wimbledon. Derudover venter US Open også i horisonten, der finder sted i slutningen af august. Også her deltager danskeren på et woldcard.