Det gik ikke helt, som det skulle, da Ben Afflecks 10-årige søn satte sig ind bag rattet i en milliondyr Lamborghini.

I weekenden fik Samuel Garner Affleck lov til at sætte sig ind bag rattet på en gul Lamborghini, men det gik dog ikke helt, som det skulle.

LÆS OGSÅ: Nicole Scherzinger smider tøjet og viser formerne

Ved en fejl kom han til sætte den dyre bil i bakgear, mens motoren var tændt, hvorefter han bakkede bilen ind i en hvid BMW. Det skriver TMZ.

Uheldet skete under et besøg hos bilforhandleren 777 Exotics i Los Angeles, hvor han var på besøg sammen med sin far, Ben Affleck, og hans kæreste Jennifer Lopez.

Da de gik rundt og kiggede på de mange dyre biler, de har hos forhandleren i Los Angeles, fik den 10-årige dreng lov til at sætte sig ind bag rattet i Lamborghinien.

Da det står klart for den lille dreng, at han har gjort noget galt, skynder han sig ud af bilen. Herefter løber han over for at se, om der er sket noget med bilerne.

Hertil skynder både Ben Affleck og Jennifer Lopez sig også hen til stedet, for at sikre sig, at den 10-årige dreng har det godt.

LÆS OGSÅ: Boet efter Michael Jackson med vilde beskyldninger

En repræsentant for Ben Affleck bekræfter uheldet, men understreger, at der ikke var nogen, der kom til skade, og at der ikke er sket nogen skade på de to biler.