Efter grove beskyldninger, har fodboldikonet fået nok af det royale ægtepar

Endnu en uge, endnu en problemstilling for prins Harry og Meghan Markle.

Det er ikke ligefrem banebrydende nyt, at kendisparret har gjort det til vane at gøre sig uvenner med en lang række berømtheder igennem årene.

Ét celebert par de dog længe har formået at holde god tone med, er fodboldlegenden David Beckham og hustruen Victoria.

Men ifølge rygter som det britiske medie The Daily Mail har draget kilder fra, er Beckham-familien nu de seneste navne på listen over kendisser, der har fået nok af prinsen og hertuginden.

Ifølge kilderne har David Beckham lagt det royale par på is, efter at have fået en opringning fra prins Harry, hvori prinsen beskyldte den tidligere fodboldstjerne for at have lækket historier om Harry og Meghan – en beskyldning som David tilsyneladende ikke vil finde sig i.

– Venskabet er slut (…) der er ingen chance for, at de bliver gode venner igen, lyder udtalelsen fra en nær ven af David Beckham til mediet.

Prinseparret og Beckham-duoen har ellers tidligere haft et nært og tæt venskab i adskillige år. Blandt andet var David og Victoria at finde med middagsbordet, da Harry og Meghan takkede ‘ja’ til hinanden som mand og kone i 2018. Ligeledes har Beckham-parret taget godt imod hertugparret, efter de forlod England og flyttede til USA.

The Daily Mail har forsøgt at få en en udtalelse fra alle fire involverede i bruddet, men uden held.